Trækker det ind gennem husets vinduer, eller kunne du tænke dig at få et bedre lysindfald i din bolig? Som tømrer står jeg klar til at hjælpe dig. Jeg tilbyder både udskiftning af vinduer og døre for private boligejere og erhvervskunder i blandt andet Sørvad, Holstebro, Herning, Struer og andre omkringliggende områder. Skal jeg også hjælpe dig?
Jeg har 25 års erfaring indenfor tømrerfaget, og jeg har drevet selvstændig virksomhed i de sidste 12 år. Jeg løser både store og små opgaver, og jeg har kompetencer indenfor alt fra nybyggeri til renoveringer. Et af mine specialer er udskiftning af vinduer og døre, og jeg sørger for, at du får en flot og tæt løsning. Desuden kan jeg også varetage renovering af hus, opbygning af træterrasse og meget mere
Jeg er med dig hele vejen
Jeg lægger stor vægt på at sikre, at mine kunder får den bedst mulige løsning, og derfor står jeg klar med kompetent rådgivning og vejledning i forhold til valg af de nye vinduer. Jeg er med dig hele vejen lige fra den indledende proces til det færdige resultat, og du er dermed i trygge hænder hos mig.
Hvad koster udskiftning af vinduer?
De fleste, som skal have udskiftet deres vinduer, vil gerne på forhånd vide, hvor meget det kommer til at koste. Det kan dog være svært at give en specifik pris uden at kende til opgavens omfang og kundens ønsker, idet prisen afhænger af en række forskellige faktorer. Mine priser på montering af vinduer afhænger bl.a. af:
- Hvor mange vinduer du skal have udskiftet
- Hvilken størrelse dine vinduer skal have
- Hvilken producent du vælger
- Hvilket materiale du vælger
Skal der gøres plads til nogle større vinduer end de nuværende, så du kan få et bedre lysindfald, så løser jeg også den opgave.
Kontakt mig og hør mere eller indhent et tilbud
Ønsker du at høre mere om mine priser, har du brug for rådgivning, eller kunne du tænke dig at indhente et skræddersyet tilbud på udskiftning af vinduer og/eller døre?
Så er du altid meget velkommen til at kontakte mig. Jeg kan enten kontaktes på
telefon 51 20 83 45 eller e-mail thomas@borgstomrerfirma.dk.
Jeg ser frem til at høre fra dig.